Dansk | English

Gebyrer

Alle billetter, solgt gennem BILLETnet, bliver tillagt et ekspeditionsgebyr på enten 15,00 DKK eller 20,00 DKK pr. billet.

BEMÆRK: Pr. 1. juli 2008 har Post Danmark indført et nyt transaktionsgebyr på 10,00 DKK per transaktion. Dette gebyr optræder KUN på posthusene. Der er altså ikke ændret i BILLETnets gebyrstruktur, og det nye gebyr går udelukkende til Post Danmark.

De 10 kr. betales pr. transaktion – dvs. uanset hvor mange billetter du køber. Beløbet går ubeskåret til Post Danmark til at dække omkostningerne ved den personlige betjening.

Post Danmarks transaktionsgebyr ligger ovenpå det ekspeditionsgebyr du i øvrigt betaler ved et billetkøb – dvs. enten 15 kr. eller 20 kr. pr. billet.

LEVERINGSGEBYRER

1. netBILLET - du betaler på internettet og henter dine billetter på spillestedet. Derfor er der intet leveringsgebyr for netBILLET. Tilbydes kun til arrangementer på spillesteder med eget salgssted, og hvor arrangøren har ønsket at tilbyde netBILLET.

2. TicketFast - du printer din egen billet. Der er intet leveringsgebyr på TicketFast. Læs mere om TicketFast her.

3. MobileTicket – vi sender din(e) billet(ter) som en sms. Der er intet leveringsgebyr på MobileTicket. Læs mere om MobileTicket her.

4. Nummererede billetter - fremsendes som standardbrev mod et leveringsgebyr på 15,00 DKK pr. ekspedition.

BILLETnet gør særligt opmærksom på, at forsendelsesrisikoen påhviler køber, og BILLETnet påtager sig intet ansvar eller risiko for billetternes hændelige undergang, forringelse, bortkomst eller beskadigelse under forsendelsen til køber.

5. Unummererede billetter - fremsendes som anbefalet/rekommanderet brev mod et forsendelsesgebyr på 90,00 DKK pr. ekspedition. Det er en fordel at opgive en adresse, hvor der er nogen til at modtage brevet i dagtimerne, da der skal kvitteres for modtagelsen.

Hvis du vil spare forsendelsesomkostningerne ved anbefalet/rekommanderet post, kan du vælge at få tilsendt dine billetter som standardbrev - til almindelig takst (15,00 DKK). BILLETnet gør særligt opmærksom på, at forsendelsesrisikoen påhviler køber, og BILLETnet påtager sig intet ansvar eller risiko for billetternes hændelige undergang, forringelse, bortkomst eller beskadigelse under forsendelsen til køber. BILLETnet anbefaler derfor, at du - såfremt der ikke er TicketFast til rådighed - får unummererede billetter tilsendt med anbefalet post. Hvis et anbefalet brev bortkommer eller på anden måde beskadiges, har du krav på godtgørelse eller erstatning fra PostDanmark på op til 1000 kr. Al henvendelse herom rettes i første omgang til BILLETnets Kundecenter, tlf. 70 15 65 65.

6. Budstikken, levering samme dag - i samarbejde med Budstikken tilbyder BILLETnet levering samme dag i Storkøbenhavn. Hvis du køber billetter før kl. 12.00, vil de blive leveret inden kl. 16.00. Læs mere om Budstikken her.

BEMÆRK! BILLETnet gør opmærksom på, at forsendelsesrisikoen altid påhviler køber, og BILLETnet påtager sig intet ansvar eller risiko for billetternes hændelige undergang, forringelse, bortkomst eller beskadigelse under forsendelsen til køber.

FORBEHOLD FOR FEJL OG MANGLER

BILLETnet A/S tager forbehold for fejl og mangler i priser og beskrivelser.

Bemærk: Udenlandske kreditkort accepteres ikke p.t. på www.BILLETnet.dk af sikkerhedsmæssige årsager. For betaling med et kreditkort der ikke er udstedt i Danmark bedes du kontakte vores kundecenter på tlf. 70 15 65 65.

KORTGEBYRER (pr. juli 2008):

Dankort 1,45 DKK pr. transaktion + 0,1% af transaktionsbeløbet

VISA/Dankort 1,45 DKK pr. transaktion + 0,1% af transaktionsbeløbet

VISA 3% af transaktionsbeløbet (dog minimum 1,95 kr. per transaktion)

VISA Electron 1,25% af transaktionsbeløbet

VISA kort udstedt i udlandet 2,96% af transaktionsbeløbet (dog minimum 1,95 kr. per transaktion)

Eurocard/Mastercard udstedt i Danmark 1,25% af transaktionsbeløbet (dog minimum 0,70 kr. per transaktion)

Eurocard/Mastercard udstedt i udlandet 2,96% af transaktionsbeløbet (dog minimum 1,95 kr. per transaktion)

Diners Club udstedt i Danmark 1,25% af transaktionsbeløbet

American Express udstedt i Danmark 1,25 % af transaktionsbeløbet (dog minimum 0,70 kr. per transaktion)

Læs mere om betaling på internettet på www.betaling.dk