Billetnet
Om store billetsalg

Om store billetsalg

Salg af billetter til populære arrangementer ...
Hos Billetnet ønsker vi, at dit billetkøb skal være så nemt som muligt. Derfor vil vi forsøge at skabe lidt struktur og klarhed over det, vi kalder ”store salg” – nemlig salg af billetter til de mest populære arrangementer – samtidig med at vi vil give dig gode råd, så du får den mest smidige købsoplevelse.

Salgsstart
Salget til et arrangement starter typisk kl. 10. I timerne op til salgsstart begynder aktivitetsniveauet på Billetnet.dk typisk at stige. Den forøgede aktivitet har vi under skarp overvågning, da den blandt andet kan skabe forsinkelser på visninger af hjemmesiden, hvis den ikke reguleres. Netop derfor fastsætter vi løbende et maksimalt antal besøgende, som vi lukker ind – lidt efter lidt. Dette gør vi for at sikre, at Billetnet.dk fungerer optimalt uden væsentlige forsinkelser. Derfor vil du som bruger kunne opleve – når trafikken på sitet er på sit højeste – at du ikke kan få adgang til selve Billetnet.dk, men i stedet vil blive placeret på en venteside uden for.

Som billetkøber kan det ikke lade sig gøre at blive placeret i selve køen til billetsalget, før salget starter. Kø-siden vil muligvis være synlig, før salget begynder, men det ændrer ikke på det faktum, at man ikke bliver placeret i køen før selve salgsstart. I de første få minutter efter, salget er gået i luften, lukker vi kun et begænset antal brugere ind. Det gør vi for at sikre os, at alt er velfungerende – og at der kan sælges billetter gennem alle Billetnets salgskanaler, dvs. Billetnet.dk, vores salgssteder samt vores Servicecenter. Efter få minutter skruer vi op for adgangen til salget og lukker gradvist flere fra køen ind til selve købsprocessen. Vi tilpasser naturligvis antallet af samtidige brugere, som lukkes ind til billetsalget, efter det udbudte antal billetter.

"Ingen ledige billetter for tiden"

Afhængig af efterspørgslen og antallet af udbudte billetter vil du som kunde kunne opleve, at der umiddelbart ikke er flere ledige billetter at finde. Meddelelsen ”Ingen ledige billetter for tiden” kan på særlige arrangementer indtræffe efter blot ganske få minutter. På dette tidspunkt er alle transaktioner dog ikke nødvendigvis gennemført. Generelt har du som køber på Billetnet.dk 15 minutter til at gennemføre dit køb. Konsekvensen heraf er, at nogle transaktioner inden for de 15 minutter opgives, eller at tiden løber ud, og at de pågældende billetter derfor bliver ledige i systemet igen. Vi kan derfor i realiteten uofficielt have udsolgt flere gange i denne periode. Denne proces forlænger helt naturligt den samlede tid, det tager at sælge alle billetterne til arrangementet og derfor også den tid, du som kunde risikerer at skulle stå i kø, før du får billet eller før, de desværre får en meddelelse om, at alt er udsolgt.

Så snart alle billetter er solgt og transaktionerne gennemført, melder vi ud, med accept fra den pågældende arrangør, at arrangementet er udsolgt. I enkelte tilfælde bliver der oprettet en venteliste. Tilmelder du dig ventelisten, forpligter du dig ikke til at købe billetter. Dog er ventelisten samtidigt ikke er en garanti for at få billetter. På samme vis beder vi dig være opmærksom på, at eventuelt medlemskab af fanklub, forsalg og lignende ikke garanterer dig billetter – men naturligvis kan være en fordel.

Gode råd og vejledning

For at gøre dit billetkøb så let og hurtigt som muligt kommer her et par gode tips, som vi håber vil være en hjælp.

  • Opret en profil på Billetnet.dk hvis du ikke i forvejen har en profil.
  • Vær klar i rette tid til salgsstart og åbn kun ét vindue i din internetbrowser.
  • Det er ingen fordel at åbne flere browsere, og du risikerer at blive smidt ud af køen.
  • Sørg gerne for, at din internetbrowser er opdateret i forhold til blandt andet Java og Adobe Flash.
  • Hav venligst dit betalingskort klar før salget starter.
  • Vær omhyggelig med indtastning af dine kreditkortoplysninger og sørg for at beskytte disse oplysninger.
  • Skulle du få pladser, du ikke er tilfreds med, så vær opmærksom på, at du kan risikere slet ikke at få billetter i tilfældet af, at du ”slipper” disse pladser ud i systemet igen.
  • Hvis du uheldigvis ikke har fået billet, så køb ikke billet andetsteds – der er er mange billethajer i det danske såvel som de internationale farvande, og vi ville være kede af, hvis du blev snydt. Husk, at det eneste, der er mere ærgeligt end ikke at få billet, er at stå med en billet på koncertdagen, som viser sig at være falsk. Køb derfor altid din billet hos den officielle og autoriserede billetformidler.
  • Vær opmærksom på, at dit køb er gennemført, når du ser en bekræftelsesside på skærmen og efterfølgende modtager en e-mail, som bekræfter dit køb.
  • Under store salg kan billetter, som er bestilt med TicketFast som leveringsmetode, være lidt længere om at nå frem end sædvanligt.

  • Skulle du have spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon: 70 15 65 65 eller på Facebook, Twitter og Instagram. Du kan også skrive til os via menuen Kundeservice.

Chat
Chatten er, som udgangspunkt, åben
på hverdage mellem 10.00 og 16.00.
Chatten kan være lukket under større
salg og i andre meget travle perioder.