Billetnet
Om levering

Alle kontrakter kan indgås på dansk eller engelsk.

Når du har valgt arrangement og antal billetter, vil du få valget mellem forskellige betalings- og leveringsmuligheder. Mulighederne afhænger af selve arrangementet, spillestedet, i hvilket land du bor, hvor lang tid der er til arrangementets spilletidspunkt m.m.

Vær venligst opmærksom på de leveringsmuligheder, du får tilbudt. Du kan læse mere om de forskellige muligheder herunder.

TicketFast – du printer din egen billet og tager den med til spillestedet. Læs mere om TicketFast her.

Standardpost – hvis du køber din billet tids nok til, at vi kan sende den med almindelig post (min. 3 hverdage før spilledatoen), vil du få tilbudt denne leveringsmulighed.

Anbefalet post – enkelte arrangementer har tilknyttet leveringsformen, anbefalet post, såfremt en arrangør har ønsket dette. Anbefalet post sendes inden for 4 hverdage mod et forsendelsesgebyr på 90,00 kr. pr. transaktion. Det er en fordel at opgive en adresse, hvor der er nogen til at modtage brevet i dagtimerne, da der skal kvitteres for modtagelsen. Hvis et anbefalet brev bortkommer eller på anden måde beskadiges, har du krav på godtgørelse eller erstatning fra PostDanmark på op til 1.000 kr. Al henvendelse herom rettes i første omgang til Billetnets Servicecenter, tlf. 70 15 65 65.

Reservation – når reservation er tilgængelig, kan du reservere billetter her på Billetnet.dk og vælge efterfølgende at købe dem i Billetnets Servicecenter tlf. 70 15 65 65 eller på et andet fysisk salgssted.

Billetnet gør særligt opmærksom på, at forsendelsesrisikoen altid påhviler køber, og Billetnet påtager sig intet ansvar eller risiko for fysiske billetters hændelige undergang, forringelse, bortkomst eller beskadigelse under forsendelsen til køber. Se dog denne side om erstatningsbilletter.

Du kan også købe billetter på Billetnets salgssteder, som er fordelt over hele landet, eller hos Billetnet, Hvidkildevej 64, 2400 København NV. Vi har åbent mandag til fredag fra 10.00 - 17.00.

Du kan se alle salgssteder her.

Billetter solgt gennem Billetnet bliver tillagt et billetgebyr. Billetgebyret vil som udgangspunkt være mellem 10 og 30 kr. pr. billet – afhængig blandt andet af arrangementets pris og de vilkår, der i øvrigt er aftalt med den enkelte arrangør. Billetgebyret er indregnet i den pris, du ser på Billetnet.dk.

Ved afhentning/køb af reservationer på fysiske salgssteder betales et reservationstillæg på 5 kr. pr. billet. Så du sparer altså penge ved at købe dine billetter med det samme.

Ved afhentning hos Julius Biljettservice i Sverige pålægges et afhentningsgebyr på 35 SEK pr. billet.

Forbehold for fejl og mangler
Billetnet A/S tager forbehold for fejl og mangler i priser og beskrivelser.

Chat
Chatten er, som udgangspunkt, åben
på hverdage mellem 10.00 og 16.00.
Chatten kan være lukket under større
salg og i andre meget travle perioder.