Billetnet
Om gebyrer

Billetnet A/S lever af at formidle billetter mellem arrangører (spillesteder, kulturhuse, teatre, promoters m.m.) og de kunder, der gerne vil købe billetter.

Billetgebyr
Billetter solgt gennem Billetnet bliver tillagt et billetgebyr. Billetgebyret vil som udgangspunkt være mellem 10 og 30 kr. pr. billet – afhængig blandt andet af arrangementets pris og de vilkår, der i øvrigt er aftalt med den enkelte arrangør. Billetgebyret er indregnet i den pris, du ser på Billetnet.dk.

Der betales endvidere et salgstillæg på 20,00 DKK pr. transaktion (dvs. uanset hvor mange billetter, du køber) ved køb af billetter med personlig betjening via Billetnets Servicecenter samt andre fysiske salgssteder. Du betaler altså ikke salgstillæget ved køb af billetter på Billetnet.dk.

Ved afhentning/køb af reservationer på fysiske salgssteder betales et reservationstillæg på 5 kr. pr. billet. Så du sparer altså penge ved at købe dine billetter med det samme.

Leveringsgebyrer
1. TicketFast – du printer din egen billet, så der er intet leveringsgebyr på TicketFast. Læs mere om TicketFast her.

2. Fysiske billetter fremsendes, som udgangspunkt, som standardbrev med PostDanmark mod et leveringsgebyr på 25,00 DKK pr. transaktion.

3. Enkelte billetter har tilknyttet leveringsformen Anbefalet post, såfremt arrangøren har ønsket dette. Anbefalet post sendes inden for 4 hverdage mod et forsendelsesgebyr på 90,00 DKK pr. transaktion. Det er en fordel at opgive en adresse, hvor der er nogen til at modtage brevet i dagtimerne, da der skal kvitteres for modtagelsen. Hvis et anbefalet brev bortkommer eller på anden måde beskadiges, har du krav på godtgørelse eller erstatning fra PostDanmark på op til 1000 kr. Al henvendelse herom rettes i første omgang til Billetnets Servicecenter, tlf. 70 15 65 65.

4. Budstikken, levering samme dag - i samarbejde med Budstikken tilbyder Billetnet levering samme dag i Storkøbenhavn. Hvis du køber billetter før kl. 12.00, vil de blive leveret inden kl. 16.00. Læs mere om Budstikken her.

Billetnet gør særligt opmærksom på, at forsendelsesrisikoen påhviler køber, og Billetnet påtager sig intet ansvar eller risiko for fysiske billetters hændelige undergang, forringelse, bortkomst eller beskadigelse under forsendelsen til køber. Se dog herunder om erstatningsbilletter.

Erstatningsbilletter
Billetnet vil som en service i forbindelse med langt de fleste arrangementer være i stand til at udstede erstatningsbilletter, såfremt dine fysiske billetter ikke kommer frem, bortkommer eller er blevet beskadiget. Så kontakt vores Servicecenter på tlf. 70 15 65 65, såfremt du har behov for at få dine billetter erstattet. Det koster billetgebyret pr. billet + 50 kr. i administrationsomkostninger.

Ved udstedelse af erstatningsbilletter ugyldiggøres de oprindelige billetter. Når en udskrivning af erstatningsbilletter er gennemført, er det ikke muligt at fortryde ordren.

Kortgebyrer
Dankort el. VISA/Dankort - transaktionsbeløb 0-50 kr: 0,70 DKK pr. transaktion
Dankort el. VISA/Dankort - transaktionsbeløb 50-100 kr: 1,10 DKK pr. transaktion
Dankort el. VISA/Dankort - transaktionsbeløb 100-500 kr: 1,39 DKK pr. transaktion
Dankort el. VISA/Dankort - transaktionsbeløb over 500 kr: 1,39 DKK pr. transaktion

VISA 1,50% af transaktionsbeløbet (dog minimum 0,70 kr. per transaktion)
VISA Electron 1,50% af transaktionsbeløbet
VISA kort udstedt i udlandet 2,95% af transaktionsbeløbet (dog minimum 1,95 kr. per transaktion)
Eurocard/Mastercard udstedt i Danmark 1,50% af transaktionsbeløbet (dog minimum 0,70 kr. per transaktion)
Eurocard/Mastercard udstedt i udlandet 2,95% af transaktionsbeløbet (dog minimum 1,95 kr. per transaktion)
Diners Club udstedt i Danmark 1,25% af transaktionsbeløbet
Diners Club udstedt i udlandet 2,95% af transaktionsbeløbet
American Express udstedt i Danmark 1,25% af transaktionsbeløbet (dog minimum 0,70 kr. per transaktion)

Bemærk: Visse udenlandske kreditkort accepteres ikke på Billetnet.dk af sikkerhedsmæssige årsager. Du er velkommen til at kontakte vores Servicecenter på tlf. 70 15 65 65, såfremt du har spørgsmål hertil.

Læs mere om betaling på internettet på www.betaling.dk.

Forbehold for fejl og mangler
Billetnet A/S tager forbehold for fejl og mangler i priser og beskrivelser.


Chat
Chatten er, som udgangspunkt, åben
på hverdage mellem 10.00 og 16.00.
Chatten kan være lukket under større
salg og i andre meget travle perioder.