Billetnet
FAQ

Spørgsmål og svar

Her finder du relevante oplysninger om alt lige fra søgetips, vejledning i køb og reservation - til levering og afhentning af billetter og meget mere ...

1. Søgetips
Brug kategorierne
For at gøre det nemt at finde rundt på Billetnet.dk har vi delt arrangementerne ind i fem hovedkategorier. Kategorierne kan du bruge til at pejle dig ind på et bestemt arrangement eller en genre, som har din interesse. På toppen af hver side finder du således fem faneblade med kategorierne:

For hver af disse overordnede kategorier er der en række specifikke underkategorier. F.eks. er der under "Musik" flere underkategorier, herunder Hard Rock/Metal, Rock/Pop, Klassisk osv. Det samme gælder de andre overordnede kategorier.

Brug søgefeltet
Ud over kategorierne kan du vælge at bruge søgefeltet, som er placeret øverst på alle sider. Her kan du søge på en kunstner, titel, by og/eller spillested ved at indtaste et eller flere søgeord.

Skriv fx: batman eller batman forum.

Du kan søge både på titel og spillested samtidigt eller kun en af delene. Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver.

Brug evt. kombineret søgning
Endelig kan du med søgemodulet kombinere søgekriterier såsom:
- Genre
- Dato
- Region

Tilbage til toppen

2. Køb billetter
Billetnet har gjort det nemt at købe billetter her på siden.

Sådan gør du:
- Find det ønskede arrangement med søgefunktionen øverst på siden eller ved at vælge en kategori, som beskrevet ovenfor
- Klik på "Køb billetter el. læs mere" for at komme ind til købssiden
- Vælg antal billetter og prisniveau og klik på "Find billetter"
- Billetnet finder nu de bedste ledige pladser inden for de valgte kriterier
- Kontroller dine pladser og din bestilling
- Din bestilling vises på skærmen, og du har nu 5 minutter til at bekræfte den. Hvis du ikke bekræfter bestillingen inden for tidsgrænsen bliver den slettet

Oplys betalingsinformation
Vælg betalingsmetode. Det er en god ide at have dit betalingskort ved hånden. Du har 5 min. til at angive den nødvendige information - herefter bliver købet automatisk afbrudt.

Bekræftelse
Din ordre er gennemført, når du får en bekræftelse på skærmen. Efterfølgende sender vi også en bekræftelse til din mail-adresse.

Kan man bytte eller refundere billetter?
Købte billetter kan ikke byttes eller refunderes.

I henhold til "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a" er køb af billetter ikke omfattet fortrydelsesretten.

Tilbage til toppen

3. Din profil
Opret Profil
For at handle - reservere og købe billetter - på Billetnet.dk er det nødvendigt at oprette en profil. Tryk på "Opret profil" øverst til højre og udfyld de obligatoriske felter i skemaet. Når du har oprettet en profil bliver du automatisk logget ind og du kan nu fremover købe billetter ved at logge ind med din e-mail adresse og det password du valgte ved oprettelsen. Med en profil kan du hurtigere bestille og købe billetter på sitet, fordi du har indtastet dine oplysninger på forhånd. Du kan både oprette en profil på forhånd eller i forbindelse med købet

Vil du ændre din profil, skal du logge på med e-mail og password under "Log på". Herefter kommer du ind på din profil hvor du kan ændre eller opdatere din profil, adresse og tilmelding til nyhedsbrevet BILLETnyt.

Til-/afmeld nyhedsbrev
Når du har oprettet en profil kan du til- og afmelde dig Billetnets e-mail nyhedsbrev BILLETnyt. Modtager du allerede BILLETnyt, kan du afmelde BILLETnyt ved at logge ind på din profil, trykke på "Nyhedsbreve" og fjerne krydset under BILLETnyt. Tryk på "Opdater" knappen for at gemme ændringen.

Har du glemt dit password?
Hvis du har glemt dit password kan du bruge vores glemt password? funktion. Her indtaster du din e-mail adresse, og så bliver der automatisk dannet et nyt password, som sendes til din e-mail adresse. Dette password kan du derefter logge dig ind med, og evt. ændre til et, du nemmere kan huske.

Tilbage til toppen

4. Generel hjælp
Hvad dækker prisen?
Alle priser vises inkl. billetgebyr. Et leveringsgebyr bliver evt. tillagt prisen, alt efter hvilken leveringsform du vælger. Desuden bliver der pålagt et kreditkortgebyr af Nets (tidl. PBS).

Hvad menes med max. antal billetter?
Normalt kan du købe op til 50 billetter på Billetnet.dk. Ønsker du et højere antal, bedes du kontakte Billetnet Gruppe- & erhvervsservice på tlf. 70 25 65 85 (hverdage 10.00 - 16.00). Til flere arrangementer er der grupperabat, hvis man er 10 eller flere personer. Enkelte arrangementer kan have et lavere maximum-antal; det skyldes arrangørens ønske om at tilgodese så mange mennesker som muligt.

Hvad betyder "bedst ledige"?
Arrangørerne definerer en søgesti, der altid vil vælge de bedst tilgængelige pladser. Vær opmærksom på at til nogle arrangementer er det ikke altid de første rækker, der bliver defineret som de bedste.

Hvad er ungdomsrabat?
Til flere arrangementer, fortrinsvis teaterforestillinger, vil der være mulighed for unge under 25 år at købe billetter til nedsat pris. Det eneste krav er, at man bor i Danmark.

Hvad er forskellige "pristyper"?
Ved forskellige billettyper forstås, at der inden for samme bestilling er en kombination af løssalg- og ungdomsbilletter. Desuden kan der være flere priskategorier, fx "A" og "B" eller "PL1" og "PL2". Det betyder som udgangspunkt at prisen varierer alt efter hvor I salen du ønsker at være placeret. Pladser tættest på scenen vil oftest være i den dyreste priskategori.

Udfyldelse af personlige oplysninger
Dit telefonnummer skal bruges ved henvendelse til Billetnet angående bestillinger eller ved afhentning af reserverede billetter. Endvidere yder mange (især teatre) den service at ringe publikum op, hvis en forestilling skulle blive aflyst.

Der er vigtigt, at navn og adresse er udfyldt korrekt, for at vi kan levere billetterne til dig.

Vi sender den endelige bekræftelse til dig pr. e-mail. Derfor er det vigtigt, at du oplyser en gyldig e-mail-adresse. E-mailen er din sikkerhed for, at bestillingen er registreret. Det er specielt vigtigt hvis du køber billetter med TicketFast da billetterne leveres til dig pr. e-mail.

Du kan læse mere om Billetnets politik for behandling af personoplysninger her.

Hvad sker hvis afhentningsfristen overskrides?
På bestillingssiden står en dato for sidste afhentning af reserverede billetter. Det er vigtigt, at du overholder fristen, da reservationen bliver slettet, når datoen udløber.

Hvad betyder "kun direkte salg"?
Det betyder, at der ikke er reservationsmulighed på arrangementet. Pr. 1. september 2011 vil langt de fleste arrangementer ikke have reservationsmulighed.

Hvilke betalingskort kan jeg betale med på www.Billetnet.dk?
Vi modtager følgende kort:

  • Dankort
  • VISA/Dankort
  • VISA
  • VISA Electron
  • VISA (udstedt i udlandet)
  • Eurocard/Mastercard
  • Eurocard/Mastercard (udstedt i udlandet)
  • Diners Club
  • American Express

    Bemærk at Billetnet benytter 3D Secure, dvs. Verified by VISA på udenlandske VISA-kort samt MasterCard Secure Code på alle Mastercard. Du kan læse mere om 3D Secure hos PBS. Hvis du ikke har oprettet en Verified by VISA-kode eller en Mastercard Secure Code før dit køb kan du opleve, at du bliver bedt om at oprette det, før du kan gennemføre dit køb hos Billetnet.dk. I forbindelsen med oprettelsen kan du blive bedt om at oplyse udløbsdato, kontrolcifre samt eventuelt de 4 sidste cifre i dit cpr-nummer.

    Læs mere om forløbet hos PBS. Se også spørgsmål og svar fra PBS.

    Læs mere:
  • Sikker nethandel (PBS)
  • Om 3D Secure (PBS)
  • Få din kode (PBS)
  • Spørgsmål og svar (PBS)
  • Verified by VISA (VISA)
  • Mastercard SecureCode (Mastercard)

    Jeg kan ikke åbne den TicketFast PDF jeg har modtaget? (rammer oftest Gmail kunder)
    Hvis du har købt billetter med leveringsformen TicketFast modtager du en e-mail med en vedhæftet PDF. Hvis denne PDF-fil er beskadiget eller af andre årsager ikke kan åbnes kan det skyldes, at du bruger en Gmail e-mail konto. Du kan istedet downloade din PDF her fra www.Billetnet.dk:

    1) Gå ind under Min Profil.
    2) Vælg menupunktet "Hent dine TicketFast billetter"
    3) Her finder du alle dine TicketFast ordrer. Tryk på "Vis billetter" eller "Download billetter" for at se PDF-filen.

    Ubesvarede spørgsmål!
    Hvis du har et spørgsmål du ikke fik svar på i denne FAQ er du altid velkommen til at kontakte os.

    Tilbage til toppen
  • Chat
    Chatten er, som udgangspunkt, åben
    på hverdage mellem 10.00 og 16.00.
    Chatten kan være lukket under større
    salg og i andre meget travle perioder.